top of page

Retræte på jomfrubakken

I Mariagers dybe stille ro...

D.20.-23. oktober 2022

En lydoplevelse ud over det sædvanlige… I Munkenes ånd

Når længslen efter at befri dig helt og holdent fra dagligdagens gøremål, elektronik, forventninger og eventuelle bekymringer banker på…

Kan du høre stilheden?

3 fulde døgn badet i den dybeste stilhed af lyde og renselse.

 

Kæreste dig

Jeg inviterer dig nu til en oplevelse, hvor du lærer at styre dit liv indefra og ud. At være fri af ydre påvirkninger. Fri af at føle dig tvunget til noget som helst, andet end lige det dit smukke hjerte ønsker allermest. Nemlig at være fri. Frihed er altafgørende for at leve et sandt og glædesfyldt liv. Essensen i dig har brug for at komme ud i friheden og smage på livet med alle dens vidunderlige og nærende aspekter. Hvor det KUN er dig der sætter dagsordenen. Længes du mod at styre efter din egen indre GPS, og ikke efter andres begrænsninger eller overbevisninger? Så vil dette kunne være en stor mulighed. 

Dette er kærligheden til dig selv, til andre og selveste livet i al sin skønhed. Når du er i fuld kærlighed til dig selv, andre og livet, er næstekærlighed noget der falder dig let og det vil andre spejle sig i, og ligeledes føle trang til at være en del af. Det er så smukt. Så uendelig smukt. 

En rejse dybt ind i dig selv, din sjæl. For at skabe grobund for porten ind til din medfødte ubetingede kærlighed, først og fremmest til dig selv, dernæst til alt andet. På et sådan plan, hvor intet får lov at forstyrre. Helt uden støj og ydre påvirkninger, såsom elektronik, artikulering, interageren med andres energier, forpligtelser, forventninger og eventuelle bånd der måtte være. 

Du vil have mulighed for at finde ind til dit indre barn på ny, og I vil kunne finde Jeres fælles vej igen. Dig og den yngre udgave af dig. Din sande, rene og uskyldige natur vil atter kunne vækkes, og du vil kunne finde vej ind til dit indre kompas, hvor du vil skabe nye nervebaner, som vil nære dig i alt hvad du derefter tænker, føler og gør.

Din hjernestruktur og nervesystem vil for altid være forandret til en mere hensigtsmæssig og kærlig tilgang til livet. 

Perspektiver justeres og bliver langt mere gunstige. Du vil kunne opleve en større samhørighed med verden omkring dig, ja hele universet vil få en langt større betydning. Du vil se dig selv som en del af noget langt langt større end dig selv, end menneskeheden. Og du vil connecte dig og dedikere dig meget mere til skabelsen.

 

Ydmyghed og empati vil være faktorer der vil spille en øget rolle i dit liv fremover. De vil prikke blidt til dig, hvis du igen en dag vil stå over for svære situationer og beslutningstagen, hvor du skal vælge om det er hjertets renhed du vil gå med eller en anden vej. Og de vil guide dig til at gå med hjertet, hver gang.

_06I9114 Jomfrubakken.jpg
_06I8926 Jomfrubakken.jpg
_06I8828 Jomfrubakken.jpg

Kilden ligger lige for dig, i dig, og er der ALTID til at guide dig. Du skal blot række ud.

 

Jeg vil støtte dig i at lære at rense, åbne, aktivere og holde din smukke kærlighedsenergi, så du altid vil kunne gribe dig selv i enhver situation. For mig er det uhyre vigtigt at jeg blot er din støtte, ikke en hjælp.

 

Du kan selv ALT, du skal blot have støtten, så kommer alt af sig selv, dybt indefra. Indefra og ud. Og jeg ønsker at du selv skal kunne aktivere dit eget energifelt lige, når du ønsker det og har allermest brug for det. Det er gaven fra universet til os alle. Og vi må gribe denne mulighed, når den gives os, hvis vi ønsker at vokse og udvikles. 

 

Efter retræten vil du selv kunne aktivere dig selv, hvis du efterlever de anbefalinger jeg giver dig. Der er ingen grund til at være afhængige af andre, når man selv kan. Det er et af mine mottoer jeg holder så meget af. 

Jeg vil blidt rense, åbne og aktivere dine energicentre, som også kaldes chakraer(vi har 114, og de 7 største sidder langs rygsøjlen) som er din åbning ind til din egen kildes dybeste hemmeligheder og transformations muligheder, gennem en både dyb, nænsom og effektiv healingsform, samt forskellige øvelser både indendørs og udendørs.

 

Vi vil lave øvelser og sessioner både i den store pejsesal, orangeriet, og ligeledes udenfor i stedets smukke grønne park og skov. De udendørs sessioner og øvelser vil blive hjulpet endnu mere på vej gennem naturens forunderlige og magiske energier, der vil trænge igennem hver en celle i dig.

 

Imellem og i de forskellige sessioner og øvelser vil vi være i dyb stilhed, for at ære hinandens og egne processer. Restitution (pauser) vil være lagt ind i programmet for at ære dig bedst muligt.

Praktisk info 
Program:

Torsdag

16.00 Ankomst, hvor du checker-ind og vi sidder sammen i den store sal (i stuen) og nyder en kop te/kombucha/rent vand 

18.00 Let aftensmad(sidste måltid før sengetid) Hold din sult på afstand ved at sove kl.21.30

20.00 Velkomst, stilletid begynder og Energy Liberation session(80 min.) i den store rustikke pejsesal (i stuen)

21.30 Go nat

 

Fredag (Stilletid i respekt for hinanden)

7.00 Smil. Morgen Vision Quest(sidning) i naturen. Åndedrætsøvelser.

7.30 Let morgenmad 

8.30 Vandring i det nærliggende naturområde

10.00 Restitution. Der vil være små sunde snacks i køkkenet.

11.00 Energy Liberation session (80 min.) i naturen

13.00 Let frokost

14.00 Restitution. Der vil være små sunde snacks i køkkenet

16.00  Energy Liberation session(80 min.)i den store rustikke pejsesal (i stuen) + Q&A

18.00  Let aftensmad - sidste måltid før sengetid. Hold din sult på afstand ved at sove kl.21.30

19.00 Restitution. Der vil være små sunde snacks i køkkenet

20.00 Aften øvelser i naturen (i det smukke Orangeri)

21.30 Go nat

 

Lørdag (Stilletid i respekt for hinanden)

7.00 Smil. Morgen Vision Quest (sidning) i naturen. Åndedrætsøvelser

7.30 Let morgenmad 

8.30 Vandring i det nærliggende naturområde

10.00 Restitution. Der vil være små sunde snacks i køkkenet

11.00 Energy Liberation session (80 min.) i den store rustikke pejsesal (i stuen)

13.00 Let frokost

14.00 Restitution. Der vil være små sunde snacks i køkkenet

16.00 Energy Liberation session i naturen + Q&A

18.00 Let aftensmad - sidste måltid før sengetid. Hold din sult på afstand ved at sove

kl.21.30

19.00 Restitution

20.00 Øvelser i naturen. 

21.30 Go nat

 

Søndag (Stilletid i respekt for hinanden indtil kl.14.30)

7.00 Smil. Morgen Vision Quest (sidning) i naturen. Åndedrætsøvelser.

7.30 Let morgenmad 

8.30 Vandring i naturen

10.00 Restitution. Der vil være små sunde snacks i køkkenet

11.00 Energy Liberation session (80 min.) i den store rustikke pejsesal (i stuen)

13.00 Let frokost

14.30 Afslutning på retræten i den store rustikke pejsesal (i stuen) Her er der mulighed for at tale, dele dine oplevelser/stille spørgsmål

15.00 Hygge

16.00 På gensyn. Ha det smukt til vi måske mødes igen <3 

Da livets energier og cyklusser hele tiden er i forandring vil der kunne komme ændringer og derfor er det meget vigtigt, at du vil være indstillet på dette. Mærk efter. Vi følger det flow der opstår hen ad vejen, så vi altid er i bevægelse og balance med livet. Vejret vil også have indflydelse på, om det kan lade sig gøre at afholde visse udendørsaktiviteter.

 

Vi starter og slutter dagen i naturen, som en dejlig start og afrunding af energien (undtaget første dag) så vi igen bliver fyldt op af moder jords usigelige smukke jord energier, som en grounding(earthing) som vores krop genkender så godt ved hendes fænomenale hukommelse igennem årtusinder. Lad os hylde hende i fryd og ære. 

Alt er tilrettelagt efter bestemte cyklusser i forhold til månens cyklus fase og døgnets mest gunstige tidspunkter at åbne op for dine energier på. 

 

Pris: 8.500dkr.
  • Når du ankommer til Jomfrubakken vil du bliver indkvarteret i den store smukke bygning, som ligger på din højre side, i dit eget skønne og helt igennem unikke værelse med en super komfortabel seng, samt eget badeværelse. Alle værelser er helt forskellige og har eget navn. Læs munkenes gribende historie nederst på siden. 

  • Der vil være fuld forplejning og forkælelse med sunde, velsmagende og nærende plantebaserede måltider tilberedt med kærlighed af stedets super dygtige og kompetente kokke. 

  • Der vil være optil 15 deltagere, i den lille gruppe du vil blive en del af, der ligesom dig har dedikeret sig til at ville sig selv fuldt og fast i disse 3 døgn.

ER DENNE RETRÆTE FOR DIG?

Dette er et retræte for mig, fordi jeg mærker en indre længsel efter 

  • At mærke en dybere forbindelse til min indre kildes visdom.

  • At åbne mig selv for at være sårbar, alt imens jeg åbner mit hjerte.

  • At mærke styrken af at være forbundet til min sjæl.

  • At træde ud i en ny måde at være i verden på, og finde hjem igen.

  • At læne mig trygt ind i intetheden, uden at vide, hvad der vil komme til at ske.

  • At dykke ned i mit ubevidste kammer, for at hente min yngre del af mig selv, mit indre barn tilbage i mig.

  • At slippe mine tøjler for en stund, for at frigive det der ikke mere skal være i mig.

  • At lade energierne i mig flyde frit, som det er meningen de skal.

  • At stole på at stilheden vil mig noget fundamentalt dybt og godt

Jeg tror på dig og stiller mig til din tjeneste, uanset hvad du tror på. Vigtigst af alt er at turde tro på os selv, for uden er vi intet. 

Garantier har jeg aldrig været fan af, men i dette tilfælde vil jeg med sikkerhed garantere dig at du vil vende hjem med en fornyet indsigt, inspiration, perspektiver og en fundamental forandring på et dybt plan.

 

 

ER DU KLAR TIL AT TAGE PÅ DENNE REJSE?

Er du pt. i et medicinsk forløb grundet psykiske udfordringer, er denne retræte ikke noget for dig. Det vil være for stor en omvæltning og for omfattende for dig på dette tidspunkt i dit liv. Du er velkommen, når du er kommet på den anden side af dit forløb. 

 

MÅTTE DU HAVE BRUG FOR AT AFLYSE?

Hvis du skulle have brug for at afmelde din deltagelse på retræten mindre end 1 måned fra retrætens afholdelse tilbagebetales det indbetalte beløb ikke. 

Ved afmeldelse fra retræten før 1 måned inden den afholdes vil det fulde indbetalte beløb refunderes til din konto. 

Skulle jeg få brug for at måtte aflyse retræten, vil jeg give dig besked hurtigst muligt, og du vil få mulighed for at komme på et senere planlagt retræte. 

Du er altid velkommen til at videregive din plads til en anden, der vil kunne opfylde kravene for deltagelse, hvis du skulle blive forhindret i at deltage. 

 

HAR DU BRUG FOR AT DELE BETALING OP I RATER?

Det er muligt at dele betalingen op i 3 rater af hver 2.833 dkr.

Al betaling sker til denne bank konto: 9090 0005792835, Sparekassen Thy

 

 

 

HAR JEG FORVENTNINGER TIL DIG?

Der er nogle ting jeg forventer af dig, når du tilmelder dig min retræte.

  • At du bliver på retræten igennem hele retræten, af respekt for både, dig selv, de andre deltagere og jeg.

  • At du dedikerer dig fuldt og fast på at overholde dit eget engagement i forhold til stilheden. 

  • At du altid igennem hele retræten følger de forskellige aktiviteter og møder til tiden veludhvilet og med et smil på læben, så godt du kan. Et smil smitter, ligeledes gør et vredt ansigt og kropssprog. Er der ting du har brug for at få frigjort i form af spørgsmål eller ting der dukker op i dig, du kan have svært ved at forholde dig til/være i, må du skrive en seddel til mig, og jeg vil komme til dig. Jeg går tidligt i seng (seneste kl.21.30) da jeg står op igen kl.03.00 for at udøve mine morgenrutiner. Opstår der noget meget alvorligt, må du selvfølgelig komme til mig.  Jeg vil hver dag kl.16 efter Energy Liberation session lave Q&A, hvor jeg vil besvare de spørgsmål jeg har modtaget på en seddel forinden. 

  • At du holder dit eget space, hvilket vil sige, at du ikke interagerer med de andre deltagere på noget tidspunkt under stillehedsperioderne, i respekt for dem, da I er i hver Jeres proces, og ikke har signet ind for at tale, men netop for at lytte til jeres egen kildes rytme(visdom)

  • At du selv tager stilling til dit madindtag, forstået på den måde, at jeg ikke kan bestemme, om du spiser med til alle måltider. Vi er alle i vores egne smukke processer, som altid skal respekteres. 

KAN DU FORVENTE NOGET AF MIG?

Ja, du kan ligeledes forvente dig noget af mig, når du tilmelder dig min retræte

  • Jeg dedikerer mig til at stå til din fulde tjeneste under hele retræten i forhold til aktiviteter og  besvarelse af spørgsmål, der måtte komme hen ad vejen, og efter retræten ligeledes. Ved spørgsmål er du velkommen til at nedskrive dem på en seddel, som du giver mig. Jeg vil besvare spørgsmål, hver dag på bedste vis. 

  • Skulle du opleve utryghed eller andet der ikke er som det skal være, må du selvfølgelig altid kontakte mig. Jeg ønsker du kommer til mig, fremfor at gå med tingene selv. For mig er det allervigtigste at du føler dig i trygge hænder og at du føler dig næret. 

Hvis du føler dig kaldet til at være med på denne retræte, skriv da en mail til mig på denne mailadresse: info@kildenskraft.dk, og beskriv dig selv og din situation lige nu og her. Jeg vil mærke efter om du vil være klar til at deltage, da det hvis du aldrig har arbejdet med dig selv på et dybt cellulært plan, vil kunne føle en sådan retræte overvældende. Har du spørgsmål til mig, må du endelig ikke tøve med at skrive til mig om dette.

 

Jeg vil elske at høre fra dig <3 

Når din plads er sikret, vil jeg tilsende dig en mail med hvad du skal medbringe til retræten. 

Retrætens adresse:

Jomfrubakken

Hadsundvej 38

9550 Mariager

Danmark

Kildens Kraft

Skulle du ønske at vide mere om mine behandlinger, er du hjertens velkommen til at opleve min hjemmeside: www.kildenskraft.dk Hvor du blandt andet også kan opleve en behandling, hvor massage, healing og udrensning indgår i. Se under emnet “Essens massage” i menuen.

Se også gerne min 1:1 Chok Release session og mine Energy Liberation Hold, og ligeledes for par, børn, teenagere og private 1:1 sessioner og meget mere.

JB2.jpg
JB4.jpg
_06I9019 Jomfrubakken.jpg
JB5.jpg
JM9.jpg

Jeg vil elske at møde dig lige dér, hvor du er lige nu og her  <3 

I stor kærlighed og livsglæde

Heidimaya Ellie Channette Foget

Din guide til essensen i dig 

Skaberen af Kildens Kraft

Her har du mulighed for at læse omkring Jomfrubakkens historie https://www.jomfrubakken.dk/om-jomfrubakken/

Din indre kildes visdom kender ingen grænser
bottom of page