top of page
Healing

Når Du tænker i HELHEDEN...

attractive-african-woman-enjoying-face-m

Healing betyder at gøre hel


Den teoretiske baggrund for healing, er at mange sygdomme/forstyrrelser er opstået som en ubalance i kroppens energi eller i sindet. At heale betyder at hele og skabe balance ved hjælp af energi, at bringe mennesket i kontakt med sin helhed fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Formålet med healing er i al sin enkelthed at genskabe balance i din krop, sind og sjæl. Healere arbejder ud fra kendsgerningen, at alt er energi og at healing er mulig gennem energetisk påvirkning. Energierne går ind og afbalancerer på både det fysiske, psykiske og det åndelige plan. Formålet er at åbne op for de blokeringer, der har manifesteret sig i fysiske eller psykiske symptomer og igen få energierne til at flyde frit.

 

​Din egen rytme

Vores hjerne eller system står aldrig stille. På den ene eller anden måde vibrerer den altid på en frekvens. Vi mennesker veksler imellem 5 forskellige frekvenser i løbet af et døgn. de fungerer næsten som musikalske noder. Nogle er lave frekvenser, andre er høje frekvenser. Sammen har de magt til at skabe harmoni. Dine tanker, følelser og fornemmelser i perfekt balance, centreret og åben for alt omkring dig.

 

Den mest aktive(hurtige) frekvens er Gamma-bølger. Gamma-bølger kører på 25-100 Hz. Høje toppe af Gamma-bølger ses under tilstande af lykke(oxytocin øges; se under hormonernes indvirkning på os på siden: Menneskets eksistens)

Beta-bølger. Det er den vi er påvirket af, når vi er vågne og aktive. Et ideelt niveau hjælper os med at være meget mere åbne og fokuserede. Det er her, vi er bedst til at løse problemer. Den kører på 13-33 Hz.

Den frekvens vi påvirkes af, når vi er afslappede, hedder Alfa-bølger. Den kører på 8-13 Hz. Når vi sidder på sofaen og ser tv, eller ligger i sengen og slapper af, men uden vi falder i søvn.

Når vi er døsige, mediterer eller er i trance er det Theta-bølger vi påvirkes af. De kører på 3,5-8 Hz. Et sundt niveau af Theta-bølger er godt for kreativitet, følelsesmæssig forbindelse og intuition.

Under dyb søvn aktiveres Delta-bølgerne, som kører på 1-3 Hz, og er den lavest svingende frekvens, og er relateret til dyb, men drømmeløs søvn. Et sundt niveau af deltabølger er godt for dit immunsystem, søvn og læring. 

 

Vores frekvenser er ikke statiske. De ændres med alderen. Der er ingen hjernebølge, der er bedre eller mere “speciel” end en anden. De er alle lige vigtige, fordi de er hele resultatet af den elektriske aktivitet af vores neuroner og mentale tilstande.

Under healingen vil du kunne veksle imellem alle 7 frekvenser. Hvor du kan gå fra at være meget vågen til at sove, med snorken. 

Meningen med selve healingen, er gennem kontinuerlige energipåvirkninger(autosuggestration, beskrevet i menuens punkt: Menneskets eksistens) på samme sted over en rum tid at ændre de negative overbevisninger et menneske kan have tilegnet sig igennem sin barndom og opvækst via sine omgivelser og miljø på de givne tidspunkter. Det der har størst indvirkning på, hvem du er, er dit nære miljø, langt mere end dine gener. Her er du som menneske, blevet præget på forskellig vis, som ikke alle var lige hensigtsmæssige eller sande for dig. Det har gjort dig til det menneske du er i dag, og ført dig derhen, hvor du i dag står på godt og ondt. Det er der heldigvis mulighed for at ændre på, hvis du ønsker det. Vi har alle noget vi går og arbejder på inde i os selv. Og her er Energy Liberation hjerte healingen virkelig effektiv.

Energy Liberation

Energy Liberation står for energetisk transmission. Sagt på en anden måde, er det er energisk transmission, der finder sted indeni modtageren. Også kaldet kundalinikraften(forklaret længere nede i teksten)

Vi er alle fødte med en ren, rå livskraft, der ligger latent i os alle og som - når den aktiveres - sender bølger af impulser gennem kroppen.

Af natur er energien intelligent og ved præcis, hvad du har brug for. Hver gang. Den tager aldrig fejl. Du kan kun modtage, det du er i stand til at håndtere på det givne tidspunkt. På den måde vil det altid være gunstigt og mulighed for at vokse(udvikle sig) 

Den frigør dig fra dit nuværende energimæssige niveau og løfter dig til det næste, og ved flere sessioner påvirker den både din hjernestruktur og centralnervesystemet. For de fleste giver aktiveringen ofte dybe indsigter, erkendelser og forløsninger – og for nogle bliver oplevelsen decideret livsforandrende. Det kan føles skræmmende for egoet, da en aktiveret person kan føle et tab af interesse for sit gamle liv og identitet, og bevidstheden kan bevæge sig ind i hidtil ufamiliære tilstande, som i starten vil kunne virke forvirrende. 

Mange har et ønske om at opleve den genkendelige livsenergi og mærke noget andre mennesker bruger 20-30 år på at opnå via yoga, raw food, åndedrætsøvelser og alverdens andre sprituelle metoder. Det er muligt at blive vækket på en enkel session, hvis man er klar til det. 

Det er meget individuelt, hvor mange sessioner man har brug for. Man kan sige, jo mere kontrolleret et liv man har, jo flere sessioner kan det kræve, da det handler om at turde at åbne op, overgive sig og give slip på kontrollen. Det er en proces i sig selv at vælge at tage ansvar for sit velbefindende. Her kan det i starten være en rigtig god ide, at starte ud med private sessioner, da det kan være svært for nogle at overgive sig, hvis der er andre der deltager. Ved Energy Liberation bliver chakraerne(energicentrene) stille og roligt renset, så energien flyder friere igennem kroppen på en tryg og smuk måde. 

Energy Liberation bliver altid udført af Heidimaya, som er uddannet facilitator. Heidimaya er uddannet i København. Egentligt har Heidimaya altid haft det i sig, og brugt tusindvis af timer på at dygtiggøre sig indenfor netop denne måde, at arbejde på. Hun ved at ALLE har det i sig dybest inde, det skal blot eksponeres, og man skal turde kaste sig ud på dybt vand, det ukendte for at vokse og udvikles. Og noget skal op til overfladen og forløses.

 

Heidimaya har arbejdet rigtig meget med sig selv i form af meditation, yoga, healings formér, akupunktur, massageformer, tantra. Ved større open classes med op til 50 deltagere henter Heidimaya dygtige faciliterende kollegaer ind til disse sessioner. 

Hvordan foregår en Energy Liberation session?

Før hver session bliver der sat en smuk energi i rummet, så folk der kommer til sessionen kan mærke varmen og åbenheden i lokalet, også inden aktiveringen starter.

Sessionen forgår altid sådan: Du ligger på en yogamåtte, gerne med tæppe og pude, da en session tager 80 min. plus sharing inden og efter selve sessionen. Der spilles højt musik, lyde, sang, bevægelser, og dans for at hjælpe energien på vej. Heidimaya trykker på nogle chakra- og meridianpunkter på kroppen, hoved, ben, arme, resten tager energien sig af. Når du ligger på måtten og modtager kan du opleve alt fra glæde, grineflip, gråd, sorg, minder, frygt, seksuel forbundethed, hjerte-åbning, muskelsammentrækninger, dyb sindsro, visualiseringer og meget mere. Energien renser dine chakraer igennem, og fjerner de blokeringer, der måtte være i de forskellige chakra. Derfor kan der forkomme rystelser i kroppen, som er dine chakras reaktion på energien, der trænger igennem og renser dem.

Det smukkeste og vigtigste er dog det som sker efter selve sessionen. Rigtig mange melder tilbage om større fokus, mere synkronisitet, dybere spiritualitet, øget indre klarhed, selvindsigt, at tingene kommer til dem uden større anstrengelse, at tingene bliver lettere, bedre søvn, øget følelse af livsglæde og en langt bedre jordforbindelse. 

Mange får en følelse af at komme hjem. Det er denne unikke energi du er født med, og som du kender bedre end nogen anden, der igen er aktiv og nærer dig. 

En session er en øjenåbner og bruger du Energy Liberation jævnligt vil du komme dybere og dybere ind i denne smukke proces. Og til sidst selv være i stand til at kunne aktivere denne fantastiske rene og uskyldige energi i dig selv. 

Retræter - Denne form for energi transmission er af længere varighed, med flere deltagere og pauser indimellem. Her vil der være forskellige øvelser I deltagere imellem, laver sammen. Øvelserne vil være af forskellig art fra session til session. Stilhed kan være en del af nogle retræter. Der vil blive serveret letfordøjelig plantebaseret mad og drikke. 

I forhold til par sessions, forløber sessionen således, at I som par ligger ved siden af hinanden, dog uden at røre hinanden, da det trods man kommer som par, er meget vigtigt, at kunne være i sin egen energi, hvis man har brug for det på tidspunker under forløbet. 

Bonding - par sessions, foregår således, at det er en kombination af Energy Liberation og andre gunstige metoder, blandt andet sanse sensuel kobling(en tantrisk tilgang, påklædt) Her er der lagt små pauser ind, da det er vigtigt, at kunne "trække vejret" imellem de forskellige øvelser vi gennemgår undervejs. Vi kommer dybt ned i underbevidstheden.

 

Jeg vil dage forinden selve sessionen sende Jer en beskrivelse af, hvad i kan gøre inden I kommer til sessionen. Dette er blot råd, der vil kunne hjælpe energierne på vej, så der er større mulighed for at være så åben og modtagelig som mulig. Disse råd kan følges, hvis det ønskes. Det er selvfølgelig helt op til jer. 

Hvad kan du gøre inden du kommer til en session

Spis let* samme dag og også helst dagen før. Tag et tæppe, pude(hvis det ønskes) eller yoga måtte med, og kom gerne lidt før, så du kan nå at finde dig til rette. Husk musikken er høj i lokalet.

SØRG FOR AT LYTTE TIL DIN KROP, UANSET HVAD DEN BEDER DIG OM!

*Let spise: Ingen animalske produkter, så som kød, fisk, fjerkræ, mælk, æg, alkohol, tobak, kaffe, sort te, kunstige sukkerholdige fødevarer, fed mad. Men det er selvfølgelig op til dig, hvad du vælger at indtage. Jo mere ren du er, jo bedre går energien igennem. At faste vil være perfekt, hvis du er til det? 

Tag meget gerne et forfriskende bad inden du ankommer til sessionen, det vil gøre dig godt og rense krop og sjæl, så du står langt klarere og modtager bedre energien. 

Kundalini* er en smuk og intelligent energi, den ved præcis hvad du har brug for, og du kan hverken få for meget eller for lidt. Der er en væsentlig forskel på at lave self-awakening ved eks. meditation, yoga, åndedrætsøvelser m.v. og at få en Energy Liberation session. Ved en selvgjort aktivering, bliver alle chakrer åbnet, så at sige, for fulde sluser og oplevelsen kan derfor være meget overvældende eller decideret chokerende. Især hvis man er ny på det spirituelle område. Måske føles det pludseligt som om, din krop lige er blevet opgraderet til version 2.0, og det kan tage tid at vænne sig til. I Energy Liberation bliver dine chakraer stille og roligt åbnet op og renset, i det tempo du kan håndtere. Det er en meget blid og nænsom oplevelse. 

*Kundalini: Et udtryk flere religioner/religiøst relaterede bruger om den energi, der rejser sig fra nederste del af rygsøjlen og op gennem rygsøjlen og helt op over issen. Andre kalder den blot for energi. 

Lad din rejse starte allerede i dag...

 

 

 

Det kan føre til væsentlige ændringer i ens perspektiv på livet, i ens følelser og hvad man ser sig selv i stand til at gøre ved tingene.

Det vil give opmærksomhed til de mere sårbare områder af kroppen, åbne hjerte og sind til forandringer.

Energi transmission hentyder i essensen til ”opdagelse og opvågning af indre viden”, Du bliver et vågent, empatisk, positivt og søgende menneske.

Hvad sker der under og efter en kundalini vækkelse?

Vi har alle energimæssige blokeringer og ubalancer, såvel som energi-drænende ”dårlige” vaner, der forhindrer os i, at bevidst fokusere vores energi og derved gør os udmattede, forvirrede, triste eller sågar fysisk syge. Det sker gennem alle de oplevelser vi har igennem livet, så som de mennesker vi relaterer til, arbejde, aktiviteter, chok, traumer, sygdom, uheld osv.  Vi tillærer os en masse falske overbevisninger op gennem livet, som langt fra er vores egne overbevisninger, men derimod andres. Disse overbevisninger skader os mere end de gavner os. Og for at undgå de "samme" situationer igen tillærer vi os nogle forskellige forsvarsmekanismer for at beskytte os selv mod "farer" Disse forsvarsmekanismer har engang været vores redning i de givne situationer vi harv stået i. Derfor kan de virke meget trygge og som noget vi efter en vis rum tid identificerer os med, som værende "os" Det er IKKE "os" men en støtte, som ikke mere gavner os, og har brug for at blive forløst og frigivet fra vores systemer.

Den gode nyhed er at det kan du få støtte til gennem de behandlingsmetoder jeg tilbyder. Eksempelvis Energy Liberation. 

Kundalini opvågning

Hvis man oplever en såkaldt kundaliniopvågning, som det kaldes i nogle folkemunde, kan det være direkte traumatisk og måske den mest forvirrende tid i dit liv. Derfor skal man være påpasselig med på egen hånd at begive sig ud på en sådan rejse. Man ved ikke nødvendigvis, at det der foregår er en dyb rengørings-proces, der når den er gennemført vil føre til en stærkere person med begge ben solidt plantet på jorden. Du får måske ”tilfældige” symptomer, som eks. pludseligt at begynde, at vågne midt om natten, badet i sved, i gråd eller endda i bogstaveligt forstand mærke energien bevæge sig langs rygraden.

1) Du føler pludseligt et behov for at lave radikale ændringer i dit liv. Det kan inkludere alt fra kostvaner, job, til hvilke mennesker du bruger din tid på. Mest af alt vil du få lettere ved at se, hvad der IKKE fungerer i dit liv.

2) Du bliver meget bevidst om at det faktisk er din egen hjerne og tankemønstre, der har begrænset din evne til, at være tilstede i nuet og sågar holdt dig på afstand af lykken. Du kan nu se hvordan dit ego har holdt dig som en slags gidsel i de negative tankemønstre, der altid handler om, at ”det værste kan ske” og på den måde holder dine tankers fokus på fremtiden, og endda den værst tænkelige og som regel meget usandsynlige fremtid. Men det er i nutiden at du kan handle og at du kan bruge din indre energi. Mange føler også et nyopstået behov for at bruge meget mere tid udenfor, i naturen.

3) Du føler behov for at gøre dit liv mere simpelt på så mange måder som muligt. Ødelagte forhold, rod i hjemmet og alt det du nu kan se har holdt dig tilbage, må væk.

4) Du begynder at stille spørgsmål ved systemer og strukturer som du nok hidtil har set som en selvfølge. Religion, politik og traditioner ses i et nyt lys, hvor du nu kan se hvilke menneskelige behov disse egentlig tjener. Du vi se dine værdier i et helt andet lys. De får nyt liv. 

5) Du oplever ”tilfældige” bølger af følelser, men det er bare ekkoer af gamle følelser, som ikke blev udtrykt da de var aktuelle.

6) Du føler et nyt stærkt behov for at hjælpe andre. Du forstår hvordan vi alle er ét og at hellige sig det at hjælpe, hvor du kan, er både det nobleste, men også det mest tilfredstillende for dig.

7) Du begynder måske at blive vred over alt du har fået og ikke fået, over den smerte du har fået og ikke fået. Til sidst transformerer vreden sig til accept fordi du begynder at forstå, at det alt sammen har været vigtige dele af din egen rejse. Kom til Energy Liberation og ændre dit liv på få sessions.

Nogle er så glade for at være en del af et Energy Liberation - hold, hvor der er plads til at være den man er, så de kommer ofte både for at modtage energien og være i et nærende fællesskab. 

Kom og vær en del af DET NÆRENDE SELSKAB ;-)

                                                                                                        

                                                                                                                                                   

Hjerte Healing hold med op til 12 deltagere

Varighed: op til 180 min.                                                                                                                400 dkr. 

- 5-turs kort                                                                                                                                   1.800 dkr.

Børne Hold

Varighed: op til 180 min.                                                                                                                 175 dkr.

Private session

Varighed: op til 180 min.                                                                                                             1.500 dkr. 

Som virksomhed er det muligt, at jeg kommer ud i virksomheden og afholder hold.

Det kan både være dag og aften. 

En virksomhed vil kunne nyde rigtig godt af, at lade sine medarbejdere modtage denne form for behandling. Fordele er beskrevet ovenfor under emnet Energy Liberation. Alle der modtager Energy Liberation vil nyde godt af det på, hver sin måde. 

Hvis du som privat person ønsker at afholde et hold i dit private hjem eller et sted du finder, vil du hvis du kan samle et hold på enten 8 tilmeldte personer inklusiv dig selv(Intim hold) vil din egen plads være gratis for dig. Samtidig med du får en gratis energi transmission, vil dit hjem, og især det rum der benyttes være fuldt opladet med den dejligste energi, som vil kunne vare længe. 

Hold bliver slået op på min facebookside: @kildenskraft, under Gruppen: Energy Liberation Ved private sessions og par sessions tager Heidimaya også ud i private hjem. Det er muligt at booke private sessions og par sessions her på hjemmesiden, under book en tid i menuen...

Ligeledes er du velkommen til at synes godt om min side på facebook: @kildenskraft, derved vil du altid få de nyeste informationer.

Har du brug for at aflyse din tid?

Hvis du skulle få brug for at aflyse din tid, har jeg nogle forholdsregler omkring dette.

Aflysning indenfor 24 timer inden din behandling påbegyndes, betales 50% af det fulde beløb af behandlingens værdi. 

Beløb indbetales på dette kontonummer: 

9090 0005792835, husk at skrive dit navn på indbetalingen.

Udeblevet indbetaling medvirker, at der bliver tilsendt en mail med en rykker påmindelse, hvor første rykker er gratis, derefter vil der pålægges kr.100 pr. rykker. 
 

 

 

​​                                             “ We think we meet someone with our eyes. But we actually meet them with our soul”                                                                                                                                                             Mimi Novic

 

 

 

                                                               ”Hvert øjeblik har rigdom for dem, der vælger livet”

IMG_9426(1).jpg
bottom of page